Hvem er A Little Bit Of Bihl?

Rikke Bihl Remmer, 37 år.

Højtråbende, temperamentsfuld, selvironisk, hurtigt-talende og humoristisk, med en sær kærlighed for flødeboller og lunken kaffe.

Mor til Louie, der de sidste 7 år har givet mig grå hår, drevet mig til vanvid og fyldt mig med kærlighed.

Gift på 13. år, med Henrik, der heldigvis ser bort fra mine hysteriske sider, bærer over med min rengøringsvanvid og ALTID lader mig tage den sidste flødebolle.

Autodidakt indretningsnørd, der hidser sig op over fedtfingre på døre og vinduer og har umanérligt dårlige evner i et køkken.

Har utrolig svært ved at begrænse mig til korte tekster og vil så gerne have det hele med.

Men i bund og grund, handler bloggen om at få nogle tanker ned på tastaturet, prøve at underholde en smule, måske komme med nogle gode råd og generelt bare blogge, fordi jeg synes det er virkelig fedt!

Du vil møde mange forskellige “Rikker” herinde og jeg håber, du vil tage godt imod dem allesammen – Også den sure gamle Rikke, der nogle gange sniger sig indenfor.

TAK fordi du læser med!

Scroll til toppen