Er der noget nyt?

Jeg har verdens bedste læsere!

Mange af jer, spørger ind til, hvordan det står til og om der er noget nyt – Det er virkelig sødt af jer, at I bekymrer jer om mig. TAK!

Der sker ikke en skid, synes jeg!

Ej, det er ikke helt rigtigt, men jeg synes ikke, der sker det, jeg gerne vil have der skal ske – Giver det mening?

Da jeg var til samtale på hospitalet og fik diagnosen, fik jeg forklaret, at der skulle nogle undersøgelser til, inden jeg kunne komme i gang med forløbet.

Og det giver selvfølgelig god mening – Hellere blive tjekket én gang for meget, end én gang for lidt.

Jeg fik diagnosen om torsdagen og blev allerede indkaldt til MR scanning om lørdagen.

MR scanning

“Hvordan har du det med små rum”, blev jeg spurgt om, når jeg snakkede med nogen, der har kendskab til MR scanning.

“Ork, ingen problemer – Den klarer jeg”, tænkte jeg.

Og det startede også virkelig godt.

Jeg havde taget mit gode humør med og var klar til at få foretaget scanningen.

“Du skal ligge på maven og have barmen ned i de beholdere”, forklarer den søde sygeplejerske.

“Er de dybe nok, til en barm, der har mødt tyngdekraften”, er mit kække svar.

Hun har heldigvis humor og har, på de 10 minutter, vi har kendt hinanden, nok allerede vænnet sig til, at jeg ikke er helt rask – Altså foruden min kræftdiagnose.

“Roskilde sygehus evakueret”

Det kunne have været overskriften i avisen, efter mit besøg til MR scanning.

Inden jeg skulle have undersøgelsen, skulle jeg klæde mig af og bliver vist ind i et lille omklædningsrum.

Jeg får kigget ned i hjørnet og ser noget, der bekymrer mig en smule.

“Øh, du ved godt, der står et sværd herinde, ik´?”, siger jeg til sygeplejersken.

“Et sværd”???????, får hun sagt, i et toneleje, der får byens hunde til at gjalde.

“Ja, altså sådan et plastiksværd til børn”, forklarer jeg og tænker på det stakkels barn, der nu har glemt sit sværd, mens h*n var med sin mor til undersøgelse.

“Det der”, spørger sygeplejersken og peger på sværdet. “Det er et skohorn”, siger hun, i et helt andet toneleje end før.

Så er stilen ligesom lagt og jeg må lige få tjekket op på, om det er et sværd Louie har i legetøjsskuffen, eller om det mon er et skohorn?

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Øh-du-ved-godt-der-står-et-sværd-herinde-ik´_-1024x1024.png

De var dybe nok

Der var plads i beholderne til tyngdekrafts-barmen. Så langt, så godt.

Jeg bliver placeret på maven, tungdekrafts-barm i beholdere, armene over hovedet og på med hørebøffer.

Det er åbenbart meget høje lyde, der kommer, når man bliver scannet, forklarer sygeplejersken.

Jeg er stadig optimistisk og virkelig kæk og fortæller den søde sygeplejerske, at jeg er mor til en 7 årig dreng, så jeg er vant til meget høje lyde.

Jeg ligger allerede på maven på briksen, så jeg kan ikke se hendes ansigtsudtryk, da jeg siger det – Jeg tror nu, det var meget godt.

“Du får lige den her i hånden – Det er en panik knap, du kan trykke på, hvis du bliver utilpas i scanneren”, siger sygeplejersken og giver mig en dims i hånden.

“Perfekt”, svarer jeg og tænker, at den får jeg sgu ikke brug for – BRING IT ON!

Shit, shit, shit!

“Vi starter med 1 minut”, siger sygeplejersken og spørger, om jeg ligger godt.

“Yes, jeg ligger super fint”, svarer jeg og tænker, at der virkelig bliver brugt meget tid på snak.

BANG, BANG, BANG, DRØN, DRØN, DRØN, DOK, DOK, DOK!!!

Shit, det er højt!!! Som i sindssygt højt!

Okay, det var også meget højere, end jeg lige havde forestillet mig. Og hvad sker der nu i mit bryst og mave?

Min hals snører sig sammen, jeg har den vildeste pressede fornemmelse i brystet og den største knude i maven.

Hmm, det havde jeg ikke lige regnet med.

Jeg knuger panik knappen i hænderne og prøver at trække vejret langsomt og roligt.

Fuck, jeg er seriøst ved at gå i panik!

Larmen stopper og sygeplejersken spørger, om jeg er okay.

Jeg er ikke helt så kæk længere og svarer lidt stille: “Jaeh, det går okay”.

Hun anbefaler mig at lukke øjnene og trække vejret roligt, til næste omgang, der varer 2 minutter.

Nu tager du dig lige sammen, ik´?

Næste omgang bliver overhovedet ikke bedre!

Hele min krop er fuldstændig spændt og min hjerne skriger: “Så tryk dog for helvede, på den panikknap og lad os komme ud herfra”!

Det lyder faktisk som en utrolig god plan, indtil der heldigvis kommer en fornuftig hjernecelle frem fra den bagerste del af hjernen og prøver at berolige mig.

Okay, det nytter jo ikke noget. Så trykker jeg på den knap og hvad sker der så?

Altså, den scanning skal jo tages og jeg tænker, at det nok ikke bliver det værste, jeg bliver udsat for i den kommende periode.

Den fornuftige hjernecelle begynder nu at messe: “Nu tager du dig lige sammen, ik´”, om og om igen. Snart følger flere hjerneceller med og til sidst kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere rolig.

Jeg smiler lidt for mig selv og giver mig selv en mental high-five. Jeg er fandeme sej!

Resten af scanningen forløber okay og jeg får også hævet tyngdekraft-barmen op af beholderne bagefter – SUCCES!

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Øh-du-ved-godt-der-står-et-sværd-herinde-ik´_-1-1024x1024.png

Du er indkaldt til kontrol

Der går lang tid efter scanningen, hvor jeg ikke hører noget.

Til sidst ringer jeg ind på hospitalet, for at høre, hvad jeg egentlig kan forvente.

Jeg taler med en sød sygeplejerske (dem er der heldigvis utrolig mange af, kan jeg fortælle), der sagtens kan forstå, at jeg er ved at blive sindssyg i hovedet, da jeg intet aner om, hvornår, hvordan og hvorledes.

Hun kan desværre fortælle, at der ikke er booket noget møde endnu, men at det garanteret er lige på trapperne.

Dagen efter, lander der en besked i e-boks, hvor jeg indkaldes til kontrol.

Jeg er sikker på, at “kontrol” er et andet ord for “nu har vi en plan klar til dig” og møder forventningsfuld op på hospitalet.

Desværre er vi ikke helt enige om, hvad ordet “kontrol” betyder, lægen og jeg.

Det gider man altså ikke fortælle to gange

“Der har desværre vist sig et udsving, på det andet bryst”, fortæller lægen og ser virkelig flad ud i ansigtet.

Det var samme læge, der knap to uger før, måtte fortælle mig, at jeg har brystkræft – Og man kunne tydeligt se på hans ansigtsudtryk, at det gider man altså ikke fortælle to gange.

Nåh, det viste sig heldigvis, at der ikke er noget at være bekymret for og lægen, så næsten lige så lettet ud, som Henrik og jeg.

Men det betød jo så, at jeg stadig ikke havde nogen plan – Og ja, det er selvfølgelig vigtigt, at der bliver tjekket op, men jeg havde bare en anden forventning til det møde.

Vi får en god snak, hvor lægen fortæller mig, hvad han forventer der kommer til at ske – Han er virkelig sød og understreger, at det ikke er den endelige plan han giver mig. Men det er meget rart at få sat lidt ord på og have lidt at forholde sig til.

Inden jeg bliver sendt afsted igen, fortæller de mig, at der lige skal laves en CT scanning, så jeg er blevet helt tjekket igennem.

Frokost, shopping, hygge og CT scanning

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Øh-du-ved-godt-der-står-et-sværd-herinde-ik´_-2-1024x1024.png

Jeg bliver hurtigt indkaldt til CT scanning.

Min mor og jeg, havde planlagt en hyggelig dag, med frokost, shopping og hygge, inden jeg blev indkaldt.

Oh well, frokost, shopping, hygge og CT scanning er vel også en god plan.

Da vi ankommer til scanningsafsnittet, bliver jeg sat til at drikke en masse vand, inden jeg skal scannes.

Jeg bliver kaldt ind og kommer ind i et lille omklædningsrum, hvor jeg så konstaterer, at det kun er omklædningsrummene ved MR scanning, der har sværd stående i hjørnet.

Jeg bliver stukket i armen, så jeg kan få kontrastvæske igennem kroppen, når jeg skal scannes.

“Du kan mærke en varme i kroppen og især blæren, når stoffet kommer ind. Det kan føles som om du skal tisse”, forklarer den søde sygeplejerske.

Jeg når lige at takke mig selv for at have tisset af, inden undersøgelsen og så går scanningen i gang.

“Ej, undskyld hvis jeg har tisset”

“Træk vejret dybt ind og hold det”, siger den meget behagelige computerstemme.

Jeg køres lidt frem og tilbage og så kommer en behagelig menneskestemme:

“Så kommer kontrastvæsken”.

“Yes yes, den kommer bare”, tænker jeg og helt rigtigt, nu kommer varmen.

Men hvad fanden kommer mere?????

Jeg bliver helt varm i underlivet – Som i rigtig varm.

Jeg ligger og overvejer mit næste move.

Skal jeg bare lade som om, jeg ikke har haft et uheld og bare sige tak for i dag, når jeg er færdig?

Og kan jeg mon låne et par af de der, super funky, sexy underbukser, de kører med på hospitalerne?

Ind kommer sygeplejersken og fortæller mig, at scanningen er overstået.

Jeg beslutter mig for at æde min stolthed og erkende, at der vist skal bruges en lille klud, når jeg er daffet.

“Ej, undskyld hvis jeg har tisset”, får jeg sagt, som om den sætning er den mest normale i hele verden.

Sygeplejersken kigger og smiler: “Bare rolig, du har ikke tisset – Det føles bare sådan”.

Fedt, min værdighed er intakt og jeg behøver ikke spørge ind til de sexede underbukser – SUCCES!

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Øh-du-ved-godt-der-står-et-sværd-herinde-ik´_-3-1024x1024.png

Nu venter jeg bare

Nu skulle jeg være igennem de undersøgelser, der skulle tages, inden mit videre forløb skal planlægges.

Så nu venter jeg bare på, at blive indkaldt til en snak med onkologerne på Næstved sygehus.

Jeg har en klar forventning om, at der ikke går så længe – Ellers bliver jeg total idiot!!

Problemet er også, at man overhovedet ikke aner, hvordan det foregår – Jeg har aldrig haft kræft før.

Så jeg ved jo ikke, om det er normal procedure, at vente flere uger på at komme i gang med behandling, eller om det er helt normalt.

Well, hvis jeg ikke har hørt noget i starten af næste uge, giver jeg dem lige et kald – Så kan jeg jo altid lige høre, om man selv skal have sværd med på Næstved sygehus, eller om de også har dem stående i hjørnerne.

TAK fordi du læser med!

TAK for alle de kærlige, sjove, skønne og helt igennem fantastiske hilsner, jeg har modtaget fra mange af jer!

Og selvom jeg synes, det hele går lidt langsomt, holder jeg stadig humøret højt, spiser flødeboller og griner mere, end jeg græder.

18 kommentarer til “Er der noget nyt?”

  1. Grethe Gaare Lonie

    Sødeste sjoveste Rikke. Du er det mest positive menneske jeg har mødt. Keep it up🥰 masse positive tanker og god karma til dig❤ knus Grethe

    1. alittlebitofbihl

      Kære Kirsten.

      Ja, ventetiden var forfærdelig! 😱
      Heldigvis er der gang i den nu, så jeg kan få sparket noget r..!

      Tak for kram og kram til dig. ❤️❤️

  2. Fantastisk du er så positiv! Og med så meget humor ✨❤️ Ønsker dig al god bedring kære Rikke og tak fordi vi må følge med! Kram og kærlighed fra Linda

  3. Debbie Lundberg

    Rikke, Rikke, Rikke…
    Tænk at KUNNE! At vende tanker og oplevelser med os, og så at kunne gøre det med et sjovt islæt. Jeg sidder med et stort smil på læben over dine ord – jeg har kun haft fornøjelsen af at du råbte af mig (og holdet) til træning – her var du også sjov.. Noget andet er at være sjov om noget alvorligt – men det kan du også.. Keep up the spirit ❤️ Kæmpe kram til dig ❤️

    1. alittlebitofbihl

      Kære Debbie.

      Tusind tak for din søde besked. ❤️

      Og tak for at bekræfte mig i, at det er rigtigt at dele mine tanker og oplevelser.
      Det gør mig glad – TAK! ❤️

  4. Kære Rikke. Åhe, hvor jeg synes det er træls, at der ikke sker mere – men hvor er det godt, at du er en positiv superquinde. Jeg tror på, at et positivt syn på tilværelsen, selv i vanskelige situationer, gør det lettere at komme igennem. Godt, at du kan se ironien i nogle af de situationer, du bliver sat i…og orker at beskrive dine frustrationer, så det ville være morsomt, hvis ikke det var ØV. Har lige talt med Iben, hvor er det godt, at hun og Svenne ikke er i Nuuk længere. Håber, du får besked en af de nærmeste dage, ellers må det Bihl’ske temperament i spil! Kæmpe krammer fra mig, 😘 Lili

    1. alittlebitofbihl

      Kæreste Lili.

      Tusind tak for din besked. ❤️
      Ja, humor og positivitet hjælper mig et godt stykke af vejen.
      Resten klarer jeg med power og det Bihl’ske temperament. 😂😉

      Stort kram til dig. ❤️

  5. For fanden, Rikke – jeg har ikke læst tidligere opslag og læser nu dette. Det gør mig ondt, at du skal det her igennem. Sender mine varmeste tanker og håb.
    Humor er en fantastisk overlevelsesstrategi (også galgenhumor) – men husk, at også seje mennesker bliver kede, bange og modløse. Det gør dem ikke mindre seje. ❤️

    Knus fra Tina, som du engang have i hænderne i LifeClub og var i biffen og se afdeling Q med. 😊

    1. alittlebitofbihl

      Kære Tina.
      Tusind tak for din søde besked. ❤️
      Jeg både griner og græder – Så jeg husker også at give plads til at være ked af det og bange. ❤️

      Endnu engang tak for din hilsen. ❤️

  6. Rikke, dit evig altid glade og humoristiske væsen!
    Jeg fik nogen gode smil i min vej gennem dette indlæg. Tak for det!
    Og du må aldrig glemme din humor! 😘 (men det har jeg så også ret svært ved at forestille mig 😌)

    Hahaha er sværd 🤣 #når man aldrig har haft problemer med at tage sko på 👏🏻

    Kærlige hilsner herfra 🙋🏻‍♀️

    1. alittlebitofbihl

      Kære Pernille.
      Tusind tak for din besked. ❤️
      Og bare rolig, jeg glemmer ikke humoren. 😉
      Og så er jeg virkelig glad for, at have lært noget nyt mht. skohorn. 😂😂

      Kram

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen