Jeg har kræft

Tarvelig overskrift, I know!

Jeg har siddet og tænkt over, hvordan overskriften til dette blogindlæg skulle lyde, men der er desværre ikke så mange alternativer.

Samtidig har jeg naturligvis tænkt over, om dette blogindlæg overhovedet skulle skrives – Men det skal det! Det er jo her, jeg finder ro og det bliver min terapi.

“Du har brystkræft”

Fy for satan, det er sgu noget lort at få af vide!

En satan af en lille knude, der nu vender hele min verden på hovedet. Og ikke kun min verden – Også Henriks og Louies.

Den er lille!

Den har ikke spredt sig!

Den er aggressiv!

2 “gode” og 1 dårlig, der udløser en (heldigvis brystbevarende) operation og knap 5 måneders kemoterapi, efterfulgt af en antistofbehandling.

We got this!

Jeg var faktisk ret cool, den dag, vi fik beskeden.

Jeg græd ikke til samtalen (ikke at man ikke er cool, hvis man gør det!) og knugende bare Henriks hånd. Jeg lyttede, nikkede og grinede også lidt.

Henrik og jeg tog på havnen bagefter, for at få en iskaffe og lidt frisk luft.

Jeg kyssede virkelig meget på Henrik og fortalte os begge to, at vi er de sejeste mennesker i verden – We got this!

Game on!

Jeg er faktisk stadig ret cool.

Der er ikke andet at gøre, end at tage kampen op – Og det gør jeg!!

Jeg skal sparke så meget røv og vise den knude, at den har fundet det helt forkerte sted at slå sig ned.

Men jeg er ikke naiv – Det her bliver ikke nemt.

Jeg kan ikke bare grine mig igennem det hele og der skal selvfølgelig gøres plads, til de mørke tanker og de tårer, der helt sikkert kommer mange af.

“Fladt baghoved og riller”

Jeg kommer til at tabe alt mit hår.

Det bliver hårdt – Virkelig hårdt!

Og ja, jeg ved godt, det vokser ud igen og måske endda pænere, end det er nu.

Men det er fandeme noget lort, synes jeg.

Jeg fortæller mig selv, at jeg måske bliver én af dem, der faktisk er pæn som skaldet – Men så vender jeg lige tilbage til virkeligheden og griner lidt af mit flade baghoved og de riller, jeg kan mærke under håret.

Har tjekket parykker på nettet og de er heldigvis meget pænere, end jeg troede – Spurgte Henrik om han havde nogen præferencer, hvorefter han blev afbrudt af Louie, der mener, jeg skal kaste mig ud i en gang blåt hår.

Hmm! Måske det ville klæde mig?

“Jeg vil sgu selv klippe det af”

Det er det første jeg får sagt, da lægen fortæller mig, at alt håret ryger.

Sygeplejersken fortæller derefter, at de har hørt mange historier om familier, der gør det sammen. Altså, hvor børnene får lov til at klippe og barbere.

At inddrage børnene i den proces, kan være utrolig godt for dem, forklarer sygeplejersken.

Det kan virke voldsomt at komme hjem og fremvise en skaldet isse, med en paryk i hånden, selvom børnene har fået besked.

Så det har jeg aftalt med Louie!

Han får “æren” af at klippe mit hår af. Han kan lave fartstriber, munke frisure eller hvad han nu finder på.

Så kan vi grine sammen, græde sammen og være sammen!

Det er fandeme vigtigt

I det hele taget er Louie vigtig.

Han må altid spørge!

Han må altid græde!

Han må altid grine!

Han må godt være vred!

Han må godt være glad!

Han må det hele!

Og det har vi fortalt ham mange gange og fortsætter med at fortælle ham.

Hvad så nu?

Tjah, nu skal jeg “bare” i gang med behandlingen og blive rask.

Jeg har tænkt mig at køre den ind med positivitet, masser af kærlighed, galgenhumor, endnu flere flødeboller og en helvedes fighter vilje!

Jeg skal FANDEME blive rask!

Og jeg BLIVER rask!

Som en kær veninde skrev til mig, da jeg fortalte hende, at jeg fokuserede benhårdt på, at det “bare” er en periode:

Det er en investering i din fremtid

Præcis! En periode, der bliver benhård for os alle, men giver os muligheden for at leve vores liv sammen, til vi bliver gamle og grå.

Kærlighed & Støtte

Vi er velsignet med familie og venner, der støtter os og fortæller, at intet er for stort eller småt, når det gælder deres hjælp.

Samtidig har vi haft en rigtig god snak med lærer og pædagoger, der gav en fantastisk ro i maven, da de fortalte, at de vil gøre alt hvad de kan for Louie.

Vi er heldige, at vi midt i alt det her lort, kan mærke så meget kærlighed og støtte – Det kommer til at gøre en kæmpe forskel.

Jeg har besluttet mig for at være ret åben omkring det her og der vil komme flere indlæg – Det bliver min personlige terapi og der vil blive grinet, grædt snot, bandet, svovlet og meget meget mere, den kommende tid.

Skulle du sidde derude, med et eller flere gode råd, så tager jeg gerne imod.

Måske kender du én, der har været det samme igennem og har gode erfaringer med noget, der kan gøre tingene lidt nemmere?

Måske sidder du inde med en rabatkode til én, der tatoverer øjenbryn og sælger god serum til bryn og vipper?

Måske vil du “bare” være sød og sende en virtuel krammer – Dem tager jeg virkelig gerne imod. (jeg sender også gerne en adresse, hvis der skulle være flødeboller i vente – Just saying!)

KRAM! Og tak fordi du læste med.

P.s.

Mega kliché, I know!

Men mærk nu efter på de bryster og kom afsted, hvis du mærker noget. Det gør sgu en kæmpe forskel, hvornår du kommer afsted – Det kan jeg skrive under på!

17 kommentarer til “Jeg har kræft”

  1. Hej Sejeste Coach 💪🏼
    Hvor blev jeg ked, da jeg læste dit indlæg, men også “rank ryg”, for du er heldig … du er sej og har godt humør, og så er du åben.
    Det betyder du vil møde andre, for du er ikke alene, desværre 😔
    Men jeg tror du kan, du vil, du tør og du GØR💪🏼❤️
    Alt god energi og kærlige tanker din vej🙏🏼❤️
    Knus Pia LC
    Ps. Hvis du har brug for een som også har haft brystkræft til sparring og spørgsmål, så har jeg en gl kollega, Charlotte 🎗Er sikker på at du vil være guld værd for dig 💚

    1. alittlebitofbihl

      Kæreste Pia.

      Tusind tak for din besked og dine søde ord! ❤️

      Savner at hundse rundt med dig og dit gode humør! ❤️😊

      Kram

  2. Kære Rikke
    Hvor er jeg ked af at læse at du skal igennem sådan noget lort 🥺 Jeg fældende en masse tårer da jeg læste dit indlæg og gud hvor ville jeg ønske at jeg ikke læste rigtigt og det bare var en dum plat joke. Men nu er det virkeligt og hvor ville jeg ønske jeg kunne give dig et knus og drikke noget kaffe med dig, grine og græde og bare være der for dig- ja, med flødeboller kan vi da også godt sige. Jeg er glad for at du er omgivet af din dejlige familie og venner der giver dig al den kærlighed du får brug for. Tro altid på at du kan komme over dette sorte hul i dit/jeres liv og som din veninde siger, så invester i din fremtid ❤️ Forbliv den du er og brug endelig bloggen til at afreagerer og fortæl os der følger dig, alt hvad du føler for- jeg er med dig 🙏❤️
    De kærligste hilsner Helle

    1. alittlebitofbihl

      Iggu!!
      Tusind tak for din besked! ❤️❤️

      Når alt det her corona er overstået, SKAL vi altså ses til kaffe, flødeboller, grin og sladder.

      Kram til dig. ❤️❤️

  3. Kære Rikke
    Øv øv øv!!! Jeg vil ønske dig god kamp – jeg tror helt bestemt du kommer godt igennem forløbet. Men hårdt – det er det – Fedt at du vælger at være åben omkring det og at du har god støtte og kærlighed fra din familie.
    Jeg har netop afsluttet en femårig behandling med brystet fjernet, stråler og antiøstrogener og har det heldigvis fint. For mig var den første tid det hårdeste og jeg måtte fokusere på bare et skridt ad gangen, for ikke at blive helt bims. Det hjalp for mig plus alt den støtte jeg fik fra familien – ikke mindst min søde mand. Skriv endelig hvis du har spørgsmål mv.
    Jeg sender dig al min støtte, gode tanker, Virtuelt kram og Kærlige hilsner
    Kirsten (Maias mor) ❤️😘

    1. alittlebitofbihl

      Kære Kirsten.

      Tusind tak for din besked.
      Og tusind tak for at give dig tid til at læse med og dele din historie. ❤️

      Jeg er virkelig ked af, at du har skulle gennemgå alt det.
      Men jeg er glad for, du er kommet igennem det og har haft fantastisk støtte.
      Så heldig er jeg heldigvis også. ❤️

      Tak for gode råd, kærlige hilsner og tilbud om at kontakte dig – TAK!!

      Kram ❤️

    1. alittlebitofbihl

      Ja, det er sgu noget pis og lort!
      Man må godt bande på bloggen – Det skrev du selv, i mit allerførste indlæg. 😂😉

      Tusind tak for million krammere. ❤️

  4. Marianne Zimmermann

    Kære kære Rikke
    Fuck !!!!!! En omgang lortelæsning 😳🤬🤬🤬
    Når det så er sagt med 😥😥 så kæmpe virtuel krammer og et mere – gør mig rigtig ondt at læse , men ved også med sikkerhed (som om – jeg kan give dig det 😳men ville ønske at jeg kunne) at den kræftknude har valgt den forkerte krop at bisætte sig i – som du selv skriver 🙃
    Kære skønne quinde – du bliver den smukkeste skaldede kvinde – hvorfor – fordi jeg siger det 😁🤔😁 og fordi jeg mener det 🥰🥰
    Ingen ord kan ændre noget – håber bare at min besked bliver modtaget med et smil og at du husker min dårlige humor og forstå meningen ❤️❤️
    Kæmp søde Rikke ❤️❤️
    Knus og mange tanker
    Marianne

  5. Marianne Zimmermann

    🙈🙈🙈 bisætte – ej hold op 🙈🙈 jeg mente bosætte – men ok ville da være ret fedt hvis den lorteknude bare bisatte sig selv – jatak herfra og så lige beklager dumme fejlen 🥴👊

  6. Kære søs,

    Hermed den største krammer, når jeg nu ikke kan være hos dig/jer.

    Vi hepper på dig, og at den lille sata. sparkes langt væk, og aldrig kommer igen.

    Kram 🤗

  7. Kære Rikke,
    Du er ikke alene, mit bedste råd til dig er at bruge kræftlinjen, når de mange spørgsmål hober sig op, inden du går i panik. Du kan både ringe og chatte.
    Jeg har brugt dem.
    Kræft er en livsfarlig sygdom, men de er så dygtige i dag. Og oddere for mange af os er gode.
    Så vil jeg sige at du skal tænke på følgende, når du ser på listen over bivirkninger på det du nu skal igennem, at de skal jo skrive dem alle, ikke alle får alle eller mange af dem. Slet ikke! Tro på du er en af de heldige:) indtil det modsatte er bevist!

    Et enkelt fif: 🙂 når nu du bliver pletvis skaldet…. og synes det er grimt, så er tape måske din nye frisør saks 🙂
    Og selvom jeg stadig er igang med paclitaxel, gror mit hår som ukrudt og er nu 0,5 cm langt, så jeg gider hverken paryk eller tørklæder mere. Sådan havde jeg det ikke, da det blev klippet af 🙂 Måske føler jeg mig lidt snydt fordi jeg igen skal skrabe ben, og havde fået at vide at det slap jeg for hele sommeren.

    Pøj pøj med det hele!

    1. alittlebitofbihl

      Kære Anja.

      Tusind tak for din besked, gode råd og for at dele. ❤️❤️

      Håret er røget nu – Klippede det af, da det røg i store totter.
      Men, det sidder sgu stadig fast på benene – Hvad faen er nu det? 🤔😉

      Endnu engang tak fordi du skrev. ❤️❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen